Begravelse Fyn – Peter Klæmmensen er din lokale bedemand

Vi er din lokale bedemand, som sætter en ære i at levere høj kvalitet og en imødekommende service i forbindelse med begravelse på Fyn. Peter Klæmmensen har en eksamineret bedemandsuddannelse bag sig, ligesom forretningen er tilknyttet brancheorganisationen Danske Bedemænd.

Du er meget velkommen til at kontakte os vedr. en bisættelse eller begravelse på Fyn. Ring, skriv eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

 

Lokalt funderet bedemand

Vi er en lokal bedemandsforretning, som dækker hele Odense Kommune, Nordfyns Kommune og Assens Kommune. Vores arbejde udføres med udgangspunkt i de tre afdelinger og med egne rustvogne.

 

Historien bag

Begravelsesforretningen er mere end 20 år gammel. Den blev i begyndelsen af 2013 overtaget af Peter Klæmmensen fra den tidligere indehaver Frede Sørensen, der fortsat er tilknyttet forretningen som aktiv bedemand.

Peter Klæmmensen begyndte sit engagement i forretningen som blomsterleverandør. Han blev med årene mere og mere involveret i bedemandsarbejdet. Omkring 2010 begyndte Frede Sørensen og Peter Klæmmensen at drøfte en eventuel overtagelse, når Frede Sørensen ønskede at stoppe. Det har så i de seneste år betydet, at Peter godt og sikkert kom ind i forretningen og samtidig gennemførte en eksamineret bedemandsuddannelse.

 

Vores værdier

Begravelsesforretningen Bedemand Peter Klæmmensen fra Fyn hviler på et solidt og ærligt værdigrundlag, hvor ønsket om at opfylde de sidste ønsker for både afdøde og pårørende er i fokus. Tilgangen til vores arbejde er ønsket om at skabe tryghed og overblik i forløbet og sikre, at alt går 100% som aftalt. Derfor vil man også møde den samme person hele vejen.

Vi kender vores ansvar og ved, at en afsked med en pårørende ikke kan gøres om; derfor er vi meget omhyggelige i alle sammenhænge i forbindelse med en bisættelse eller begravelse.

Bedemand Peter Klæmmensen gennemfører både kirkelige og borgerlige handlinger med sikker hånd, ligesom vi gerne er behjælpelige med handlinger, som er baseret på andre trosretninger. Vi kan hjælpe med enhver form for bisættelse eller begravelse.

 

Begravelse Fyn – med kvalitet og tryghed

Det er af stor betydning for os at sikre kvaliteten i vores arbejde – at vores kunder kan føle sig helt trygge, når vi får overladt det store ansvar, som det er at varetage en begravelse eller bisættelse. Derfor er vi lige nu ved at blive certificeret efter den såkaldte ISO 9001-model, som er en international anerkendt certificering, der stiller høje krav til vores virksomhed. I den forbindelse beder vi de pårørende om at udfylde dette spørgeskema, så vi hele tiden får tilbagemeldinger på, om vores service og kvalitet er i orden – og dermed bliver vi forhåbentlig også bedre og dygtigere til vores arbejde.

Klik her for at gå til spørgeskemaet.

Sidebar

Kontakt os døgnet rundt

Din lokale bedemand på hele Fyn. Vi gør vores bedste for at give dig en tryg og grundig service, så du kan bruge kræfterne på dig selv og familien.

Bedemanden Peter Klæmmensen bygger på et ærligt og solidt værdigrundlag, der har den afdødes og de pårørendes ønsker i fokus.

Ring til os døgnet rundt på 66 11 09 26.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Skriv til os

Ring til os